Baggrund for kvalitetsordningen

Den danske ølrevolution

Omkring årtusindskiftet begyndte den danske ølrevolution, som har betydet, at der nu er etableret knapt 80 mikrobryggerier i Danmark, og dette tal forventes fordoblet i løbet af 1-2 år. Den seneste liste over danske bryggerier samt bryggerier under etablering omfatter godt 100 navne.

Siden etableringen af de første egentlige mikrobryggerier i 2002 er branchen vokset, så den i dag omsætter for 2-300 mio. kr. Der er investeret for et væsentligt større beløb.

Igangsætterne er en blandet forsamling bestående af faguddannede brygmestre, ølentusiaster, professionelle iværksættere og investorer. Mange af mikrobryggerierne er etableret med en stor andel folkeaktier, der er solgt lokalt.

Problemer med svingende kvalitet

Entusiasmen og lysten til at være iværksætter har ikke altid stået mål med evnen til at fremstille godt øl, fri for tekniske fejl, hvorfor der er solgt en del øl, som er ældet hurtigt eller er blevet surt, inden det har nået konsumenterne.

Bryggerianlæg kan opbygges meget forskelligt, og det er helt afgørende, at design og valg af materialer og processer er rigtig. Ellers er der stor risiko for, at øllet bliver inficeret eller, at det optager ilt under procesforløbet, hvad der kan være lige så skadeligt. Øl er mikrobiologisk set relativt robust, hvorfor problemerne ofte først melder sig, når et mikrobryggeri har eksisteret i 3-6 måneder. Så kan de forkerte mikroorganismer have nået at bide sig fast i produktionsanlægget, eller flaskeøllet kan have udviklet en død smag pga. for højt iltindhold.

De nye bryggeriejere står ofte famlende overfor problemerne og det er et fåtal, der har en systematisk og analytisk tilgang til problemstillingerne.

Etablering af et fagligt miljø

Problemerne bunder for en stor del i, at der ikke findes en faglig tradition og et etableret fagligt miljø for mikrobryg i Danmark. Det faglige miljø er under etablering, men med fremkomsten af så mange nye mikrobryggerier de senere år, er det ganske enkelt ikke muligt at nå disse med gode råd gennem personlige kontakter. Desuden er markedet støvsuget for personer med bryggeriteknisk viden, hvorfor mange af de nye mikrobryggerier er blevet startet med personale, der ikke har kendskab til de rutiner, der er nødvendige for at undgå, at øllet bliver inficeret.

I regi af Foreningen af Danske Bryghuse, der organiserer et flertal af mikrobryggerierne, er det muligt at få kontakt til faguddannede brygmestre, der kan hjælpe med konkrete problemer. Desuden er der i samarbejde med DHI etableret en erfagruppe, der har 29 mikrobryggerier som medlemmer, hvor der systematisk fortælles om de mest påtrængende tekniske problemer.

Ny kvalitetsordning skal sikre kvaliteten

Der er dog behov for en mere effektiv og systematisk tilgang, hvis mikrobryggeriernes kvalitetsproblemer skal løses. Med nærværende projekt kan en væsentlig del af kvalitetsproblemerne løses. Det består af en kvalitetsordning efter ”hjælp til selvhjælp” princippet, som er diskuteret med og udviklet i samarbejde med Innovationsrådet, DHI og Danske Ølentusiaster (DØE – en forbrugerorganisation med plads i Forbrugerrådet og med mere end 10.000 medlemmer).

Organisering af mikrobryggerierne

Den danske mikrobryggerverden består dels af større brygværtshuse og lidt større mikrobryggerier, der leverer øl, der sælges landsdækkende og dels af mindre og ofte helt nye mikrobryggerier, der primært sælger deres produkter lokalt. Den første gruppe er primært organiseret i Bryggeriforeningen, og den sidste er næsten udelukkende organiseret i Foreningen af Danske Bryghuse.

Den ovenfor nævnte erfagruppe for mikrobryggerierne, der er organiseret af DHI, har deltagere fra både Foreningen af Danske Bryghuse og fra Bryggeriforeningen samt deltagere, der ikke er medlemmer nogen af de to steder. En kvalitetsordning for mikrobryggerierne i regi af Foreningen af Danske Bryghuse vil være tilgængelig via denne hjemmeside for alle mikrobryggerier uanset, hvor de er organiseret.